Allerslev SFO søger pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Allerslev Skole har vokseværk og søger derfor en dygtig og engageret pædagog til SFO 1 og Indskolingen

Er du energisk og nærværende, og kan du bidrage med en stærk pædagogfaglig tilgang til børns udvikling, læring og trivsel?
Kan du tilrettelægge, gennemføre og evaluere din praksis, har du gode samarbejdskompetencer, og er du bevidst og tydelig i din kommunikation?

Er du en positiv, engageret og fleksibel kollega med god energi og ’hjertet på det rette sted’?


Så er du måske vores nye pædagogiske kollega!

 

Om dig

Vi ønsker os en ny kollega som

  • Har en stærk pædagogisk profil og har mod på at bringe sin faglighed i spil i SFO’en for 0. – 3. årgang
  • Er pædagogisk reflekteret og kan indgå i samarbejdet i skolens professionelle læringsfællesskaber, herunder 1. klasses årgangsteam
  • Er initiativrig og meget gerne har interesser/kompetencer inden for musik, leg og bevægelse og udeliv
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage til at løfte fællesskabet med energi og godt humør

 

Om jobbet

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At indgå i samarbejdet med de øvrige pædagogiske medarbejdere omkring SFO 1 og derigennem bidrage til, at vores praksis afspejler et aktivt og alsidigt fritidstilbud til børnene på Allerslev Skole
  • At indgå i 1. årgangsteam, og derigennem styrke og videreudvikle samarbejdet mellem pædagoger og lærere
  • At medvirke til at udvikle relationskompetencer, nysgerrighed, fantasi og virkelyst hos vores børn

 

Stillingen er på 32 timer og er primært tilknyttet SFO 1 og 1. årgang

 

Om os – du bliver en del af et team og en del af fremtiden

Allerslev Skole er en arbejdsplads med en rar og uformel tone, god trivsel og arbejdsdage der aldrig ligner hinanden.

Vi har 667 elever på 10 klassetrin, hvoraf ca. 250 går i SFO 1. Vi er 60 lærere og 22 pædagoger, et relativt ungt ledelsesteam og et velfungerende sekretariat. Alle ansatte råder over egen velindrettet arbejdsplads. Skolen ligger midt i den skønneste natur og tæt på Lejre Station.

Løn og ansættelse

Du skal kunne tiltræde din nye stilling som SFO- og skolepædagog hurtigst muligt og senest 1. oktober 2023. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst/BUPL. Lejre Kommune indhenter børne- og straffeattester.

Vil du vide mere?

Hvis du har uddybende spørgsmål, eller hvis du vil aftale at komme på besøg hos os, er du velkommen til at kontakte SFO leder Margit Askevig, tlf. 92438393.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0547fa8c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Bispegårdsvej, 4320 Lejre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=0547fa8c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890486

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet