BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Bofællesskabet Solvang er vi på jagt efter en ambitiøs Teamkoordinator
”Solvang er det sted jeg har følt mig mest hjemme”. Det fortæller Anne-Vibeke til Sjællandske Nyheder og Anne-Vibeke har boet på bosteder hele sit liv.
Bofællesskabet Solvang er et tilbud til borgere med psykiske vanskeligheder, som hører under Lejre Kommune.
Vi søger en Teamkoordinator
Så er har du lyst til at stå i spidsen for og have ansvaret for den daglige drift i et team på 16 kontaktpersoner, er det dig vi søger. Du er gerne socialpædagog, social- og sundhedsassistent eller har anden relevant faglighed og har arbejdet i (social)psykiatrien.
Du kommer til at være koordinator for et stærkt fagligt team, der arbejder efter den recovery-orienterede rehabiliterende tilgang og med den kognitive teori og metode som fælles metodisk referenceramme. Vi lægger vægt på at udvikle os fagligt og har løbende faglig sparring med hinanden samt supervision 8 gange årligt.
Kan du:
- Tage ansvar for samarbejde og koordinering i teamet, holde snuden i sporet.
- Finde mod til at eksperimentere og udvikle teamet.
- Sikre det recovery-orienterede mindset og en høj faglighed
Om jobbet
Du bliver en del af Bofællesskabet Solvang, hvor der i alt bor 30 borgere og arbejder 30 faglige medarbejdere fordelt på to teams under en leder. Du bliver Teamkoordinator for et team og har ansvar for den daglige drift – dvs. faglighed, strukturer, koordinering af opgaver og samarbejde i teamet. Det er en forholdsvis ny stilling, så du er med til at forme indholdet og ansvaret. Personaleansvaret ligger hos leder og vagtplaner hos vagtplanlæggere.
Derudover vil du også have ordinære kontaktpersonopgaver i knap halvdelen af din tid. Her løser du sammen med dine kollegaer en lang række forskellige opgaver, men vigtigst af alt et samarbejde med beboerne om at understøtte deres unikke recoveryproces.
Vi arbejder alle med en pædagogisk indsats i samarbejde med beboerne med afsæt i handleplaner og pædagogiske metoder. Er du sundhedsfaglig har du tillige ansvar for centrale dele af medicinhåndteringen. Derudover bruger vi den pædagogiske indsats, når vi hjælper og støtter beboerne i hverdagslivet – også med mere praktiske opgaver.
Bofællesskabet er beliggende i Kirke Hyllinge/Rye.
Om dig:
Vi ønsker os en Teamkoordinator og kollega, som har:
- En pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse, eller en anden baggrund der giver kompetencer indenfor området
- Erfaringer indenfor socialpsykiatrien
- Erfaring med Recoveryorienteret arbejde
- Erfaring med dokumentation og medicinhåndtering
- Systematisk tilgang til arbejdet
Vi forventer at du:
- Tør stå i spidsen, tage ansvar og sikre retningen – via samarbejde, teamspirit og din nysgerrighed
- Tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, drømme, behov og udviklingsmuligheder
- Er fagligt reflekterende
- Er empatisk, nærværende, ærlig og åben
- Samarbejder konstruktivt med leder og koordinator-team for at sikre både styring og fremdrift af teamet, bofællesskabet og organisationen
- Er igangsætter, har kreative ideer og kan føre dem ud i livet.
Vi kan tilbyde dig:
- Et yderst kompetent fagligt team af kontaktpersoner (socialpædagoger og Social- og Sundhedsassistenter)
- 30 unikke borgere, som har brug for målrettet støtte
- Et udfordrende arbejde med borgerne i centrum
- En værdibaseret arbejdsplads, der lægger vægt på respekt, etik og værdighed
- En arbejdsplads i en Grøn kommune, med naturen som aktiv medspiller
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse hurtigst muligt.
Du kan læse artiklen i Sjællandske Nyheder her:
Løn og ansættelse:
Din løn og ansættelse bliver efter gældende overenskomst samt principper i Ny Løn. Der vil blive indhentet reference og straffeattest.
Samtaler afholdes løbende og stillingen forventes besat d.01.08.2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lejre Kommune, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.lejre.dk/ledige-job/ledige-job/?hr=show-job/150171&linkref=111226&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843202