Ledig stilling som 37-timers pædagog til udskolingen på Firkløverskolen - Ansøgningsfrist d. 22. august 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Firkløverskolen tror vi på potentialet i alle elever. Er du pædagog med hjerte for trivsel og læring for alle elever? Så er det dig, vi har brug for.

Vi søger en 37 timers pædagog til en fast stilling i 9. klasse pr. 1. oktober 2024.

Hvem er vi?

Vi kan lige så godt sige det, som det er: Vi er ikke en helt almindelig skole, men et specialtilbud med en vigtig dagsorden. Vi er her for at udvikle alle elever både personligt, socialt og fagligt. Og vi har altid ambitioner på den enkelte elevs vegne - uanset udgangspunktet.
Vi ved, udvikling kræver tillid, og den gør vi os umage for at fortjene. Elever og forældre skal kunne regne med os, så vi siger, hvad vi mener - og gør, hvad vi siger.

I udskolingen er det en forventning, at alle elever sigter efter en fuld afgangsprøve.

Hvem er du?

Sagen er, at selvom vi kan se, det rykker, er der masser af arbejde forude. Resultaterne og forældres tillid kommer vi ikke sovende til, og vi skal stå tidligt op for at leve op til deres - og vores egne - forventninger.

Derfor har vi også særlige forventninger til dig:

  • Du brænder for at se eleverne udvikle sig - både dem, der har det let, og dem, der skal kæmpe lidt ekstra.
  • Du er optaget af, hvordan du kan praktisere ægte inklusion, høj faglighed, differentiering og mentalisering i det daglige arbejde med elever og forældre.
  • Du holder benene på jorden og blikket på mulighederne - også når bølgerne går højt.
  • Du er professionel, og du ved, at der er stor forskel på at være privat eller personlig i din tilgang til elever, forældre, kolleger og ledelse.
  • Du har erfaring med elever, der er påvirket af udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelser.
  • Du ved, at elever i udskolingen kan have mange skolenederlag, og du er parat til at kæmpe ekstra meget for at gøre den sidste del af deres skoletid til en succes.
  • Du har erfaring med udskolingselever.
  • Og du har naturligvis en stærk faglighed, vores elever kan få glæde af.

Herudover skal du være skarp til at:

  • kommunikere med kollegaer, forældre og eksterne samarbejdspartnere
  • tage alle perspektiver i spil i udviklingen af dig selv og dine elever
  • praktisere tydelig klasserumsledelse
  • praktisere udvidet og forpligtende forældresamarbejde

Du kan glæde dig til:

  • et job, hvor du virkelig kan være med til at rykke eleverne personligt, socialt og fagligt
  • en arbejdsplads, der giver dig store muligheder for at udvikle organisationen - og dig selv
  • et tæt samarbejde med dygtige, dedikerede kolleger
  • en arbejdsplads, hvor dine ideer kan blive til virkelighed, hvis du, som os, har eleverne i centrum i al din praksis.

Om os:

Firkløverskolen er beliggende i Kirke Sonnerup midt i den dejlige natur ikke langt fra skov og vand.

Vi har gode udenomsarealer, og ynder at være ude, når vi kan.

Vi er 100 elever og ca. 40 voksne.

Vi arbejder i små grupper, og profiterer godt af det tætte og ligeværdige samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Løn og ansættelse:

Ansættelse pr. 1. oktober 2024.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, og aflønnes efter kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 22. august 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078871

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet