Nyt fra Kirke Såby i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Kirke Såby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:

             

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Tåstrupvej – Solrød
Hallebyorevej - Jyderup

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Bygvej – Jyllinge
Bastebjerg – Greve
Uglevej – Solrød Strand
Emilsgave – Viby Sjælland

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Sct Georgsvej – Nykøbing Sjælland

Tyveri fra køretøjer:

Strandgården – Solrød Strand
Borgegårdsvej – Køge
Moseskrænten – Lille-Skensved
Mølleparken – Borup
Bovsager – Roskilde
Gl Skovvej - Svebølle


Stjålet gravemaskine fundet – Hørve

Kl 08.55 får politiet anmeldelse om, at der er stjålet en trailer med en minigraver på fra en adresse i Tølløse. Ved hjælp af en gps-sporingsenhed kunne ejeren se, at gravemaskinen nu befandt sig i Hørve. En patrulje kørte til stedet og traf to mænd, hvis rolle i tyveriet nu skal kortlægges nærmere. Ejeren fik derefter sine maskiner retur.

Falsk Yousee-mand – Strandengen, Roskilde

Kl 09.51 fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde opsøgt et par på hhv 76 og 85 år og foregivet at være fra Yousee. Manden havde oplyst, at parret havde nogle ubetalte regninger og havde udnyttet det ældre pars forvirring til at få lov at sætte sig ved deres computer. Han havde forsøgt at logge på netbank, men parret havde – heldigvis – ikke kunne huske deres adgangskode. Politiet skal anmode om, at borgerne er opmærksomme på, om de samme måde bliver opsøgt at falske it-folk og eventuelt tage en snak med ældre familiemedlemmer om risikoen for at blive snydt.

Politi redder fanget får – Strøby Bygade, Stevns.

Kl 11.04 ringer en borger til politiet og fortæller, at et får sidder fast i et stødhegn. En patrulje kører til stedet og konstaterer, at et får er viklet ind i indhegningen til en naturlegeplads. Fåret er godt stresset, men der er heldigvis ikke strøm i hegnet. Så mens den ene betjent holdt fåret i ro, kunne den anden klippe det fri af indhegningen, så det kunne få lov at løbe frit igen. Umiddelbart kunne patruljen ikke se, at der var nogle skader på fåret, men politiet søger for, at kommunen tager kontakt til dyrets ejer.

Knallertkørsel til ulempe – Hårlev

Kl 12.57 ringer en borger på Stevns ind og fortæller, at nogle unge drenge kører rundt på knallerter på hans vej i alt for høj fart. Han kan samtidigt udpege, hvor den ene af drengene bor.
Politiet fik derefter telefonisk kontakt til faren til den pågældende dreng og gjorde ham bekendt med problematikken. Men det er nu aftalt, at han sørger for at få kontrolleret, hvor hurtigt sønnens knallert kan køre. Hvis ikke det sker, så bliver det besøg af politiet med rullefelt i stedet for. 

Påvirket bilist – Amtsvejen, Jyderup. Holbæk

Kl 15.00 standser politiet en 20-årig mand fra Kalundborg, da der var mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer, hvilket han da også erkendte. Han blev derefter medtaget til sygehuset til udtagning af blodprøve. 

Færdselsuheld – Tuse Lågevej, Tuse, Holbæk

Kl 16.57 sker der et uheld, da en 24-årig mand fra Nordsjælland i en kassevogn kører mod syd og i krydset ved Nykøbingvej vil fortsætte lige over. En 13-årig dreng fra Holbæk var i det samme på vej i samme retning på cykel, da han i krydset drejede hen over vejen og blev ramt af kassevognen. Drengen fløj som følge af sammenstødet cirka 20 meter gennem luften og der blev tilkaldt både ambulance og lægehelikopter. Drengen var ved bevidsthed, men stærkt forslået efter sammenstødet og blev derfor fløjet til hospitalsbehandling for sine skader.

Fund af narko – Hovedgaden, Mørkøv. Holbæk

Kl 17.00 bemærker politiet en personbil med to mænd i. Da manden i passagersædet, en 31-årig mand fra Tølløse, ser politiet, smider han en lille pose om på bagsædet og løber fra stedet. Det lykkes dog politifolkene at få ham løbet op og anholdt og posen viser sig at indeholde Manden er samtidigt i besiddelse af cirka 10.000 kroner skjult i det ene bukseben samt tre små pølsemandsposer med til sammen godt 6 gram kokain i sin jakkelomme. Posen på bagsædet viste sig at indeholde cirka 2 gram kokain. Der blev efterfølgende ransaget hjemme hos mand og gjort yderligere fund, der tyder på, at den 31-årige kunne tænkes at sælge kokain. 
Den 30-årige fører af bilen blev samtidigt sigtet for at være kørt til stedet uden at have kørekort.

Butikstyveri – Ahlgade, Holbæk 

Kl. 17.23 modtog politiet en anmeldelse om butikstyverier på Ahlgade i Holbæk. Anmelderen tilbageholdte to drenge på hhv. 14 og 15 år, som begge kom fra Glostrup. En patrulje blev sendt til stedet og kunne konstatere, at drengene havde stjålet for 4000-5000 kr. i forskellige butikker. Begge drenge erkendte at have stjålet varer fra forskellige butikker. Både værge og deres hjemkommune blev kontaktet efterfølgende. 

Færdselsuheld – Hornsherredvej, Kirke Såby, Lejre 

Kl. 18.42 var en 40-årig mand fra Benløse impliceret i et færdselsuheld, idet han kom kørende ad Hornsherredvej og foretog et venstresving ud foran en anden bil, som en 20-årig mand fra Tune var fører af. Den 20-årige ramte den 40-åriges bil med omkring 50 km/t. En 38-årige kvinde fra Hvalsø påkørte efterfølgende den 20-årige mands bil bagfra. Ingen af de implicerede kom til skade under uheldet, men den 40-årige mand fra Benløse var en kort tur på sygehuset.

Solouheld - Køgevej, Gadstrup, Roskilde 

Kl. 20.20 kørte en 25-årig mand fra Kirke Såby i nordvestlig retning ad Køgevej, da han på vej ud af en rundkørsel ved Smedegade mistede vejgrebet. Den 25-årige mand ramte et træ, hvorefter bilen snurrede rundt og endte på kørebanen med siden til. Ingen kom til skade under uheldet, men køretøjet havde en del skader.  

Kørsel uden førerret – Møllehusvej, Roskilde

Kl. 01.50 stoppede politiet en bil på Møllehusvej. Bilen blev ført af en 22-årig mand fra Roskilde, som tidligere havde fået taget sit kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi